Ekspert om radikalisering: Imamer skal kunne tale dansk

Regeringen lægger op til, imamer skal kunne fratages retten til at vie og retten til at prædike.

Imamer skal lære at tale dansk, så de kan forstå værdierne i landet.

Det siger den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp tirsdag, hvor den danske regering diskuterer, hvordan man kan gøre op med antidemokratiske imamer.

- Imamer skal kunne forstå kulturen og forbinde religionen med værdierne i det land, hvor de prædiker. Undersøgelser i Bruxelles har vist, at kun otte ud af 118 imamer i byen taler sproget, fortæller Magnus Ranstorp.

Han har tidligere stået i spidsen for en ekspertgruppe, som har givet anbefalinger til, hvordan Københavns Kommune kan bekæmpe radikalisering.

Se også: Sådan vil København stoppe radikalisering

Om få dage vil regeringen være klar med et politisk udspil. Indsatsen kommer ifølge kultur- og kirkeminister Bertel Haarder, Venstre, som står i spidsen for forhandlingerne, til at bestå af en bred vifte af forslag.

Nogle af de tiltag, der skal diskuteres, er inddragelse af statsborgerskab, og et såkaldt 'værdighedskrav', så imamer kan fratages retten til at prædike og vie.

Desuden foreslår Bertel Haarder et krav om, at trossamfund fremmer frihed og folkestyre.

- Det lyder som en fin idé. Men hvordan skal den føres ud i livet?, spørger Magnus Ranstorp.

- Det store spørgsmål er, om de har spurgt de muslimske trossamfund, hvad de synes om de her forslag. Vil de virke på den rigtige måde? Hvordan vil det blive opfattet af de troende? Er der andet, man kan gøre? siger han.

Hvis ikke de muslimske samfund bliver inddraget i arbejdet, får forslagene svært ved at få gang på jord, mener han.

- Det er et problem, hvis politikerne dikterer, hvad trossamfundene skal gøre, uden nogen siden at have talt med dem. Hvis de ikke konsulterer det muslimske samfund, får de ikke meget støtte til at føre forslagene ud i livet, siger han.

Onsdag skal emnet drøftes med partilederne. De Konservative foreslår et krav om, at imamer prædiker og rådgiver på dansk, mens Dansk Folkeparti overvejer at begrænse religionsfriheden i Grundloven. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik