En ny opgørelse udarbejdet af Københavns Kommune for Berlingske viser, at der på 16 ud af 70 folkeskoler og specialskoler er mere end 40 procent af eleverne, der er tosprogede.
Når der er så mange tosprogede elever, risikerer det at gå ud over fagligheden såvel som elevsammensætningen, mener en ekspert.
De 40 procent tosprogede elever beskrives som en slags smertegrænse for, hvor mange tosprogede elever der bør være i forhold til antallet af dansksprogede elever, hvis man spørger eksperter og politikere.
Hvis der er mere end 40 procent, går det nemlig ud over fagligheden i den enkelte klasse, forklarer professor og folkeskoleekspert på Aarhus Universitet Niels Egelund.
- Man når den magiske grænse omkring 40 procent, og kommer man op på 50 procent eller derover, opstår der for alvor det, man kalder den manglende positive kammerateffekt. Man lærer nemlig ikke bare af det, der kommer ud af munden på læreren.
- Dialogen i klassen betyder også noget, og det er ikke mindst de fagligt stærke danske elever, der bidrager til den dialog, siger Niels Egelund til Berlingske.
Faglig handleplan i gang
Børne- og ungdomsborgmester i København Pia Allerslev (V) understreger, at målet om at få nedbragt antallet af skoler med mere end 40 procent tosprogede er en fin målsætning.
Men det må ikke være det eneste mål, understreger hun.
Ifølge Pia Allerslev er 11 skoler med mange tosprogede elever lige nu i gang med en såkaldt faglig handleplan.
Dertil kommer, at tosprogede elever og elever fra hjem med socioøkonomiske udfordringer udløser særlige tilskud til skolerne.
- Det handler om en mere fokuseret, faglig indsats. Mere struktur i undervisningen og mere fokus på sprog allerede i de små klasser. Allerede fra fjerde eller femte klasse får man udfordringer i matematik, hvis man ikke er god til dansk. Man skal faktisk kunne læse for at kunne følge med i faget, siger hun til Berlingske.
