Egedalsvænge sejrer over boligforening i retten

Gennem halvandet år har boligforeningen 3B nægtet beboerne i Egedalsvænge i Kokkedal en afdelingsbestyrelse. Det var ulovligt, har Retten i Helsingør nu afgjort.

Beboerne i de almene boliger Egedalsvænge i Kokkedal kan i dag ånde lettet op.

De har nemlig fået Retten i Helsingørs ord for, at det var i strid med almenboligloven, når boligforeningen 3B gennem halvandet år har nægtet beboerne at få en afdelingsbestyrelse.

Boligforeningen var utilfreds med den daværende bestyrelse, fordi flere af medlemmerne ikke ville deltage i møder med 3B. Det førte til, at 3B i 2014 afsatte bestyrelsen, der også blev kritiseret for at tilgodese det muslimske flertal i bebyggelsen. Et par år tidligere blev bestyrelsen landskendt for at afvise at opsætte et juletræ i bebyggelsen.

3B vurderede, at der var en god risiko for, at den gamle bestyrelse ville blive genvalgt, og derfor sagde boligforeningen nej.

quote Jeg er glad og lettet over, at der er retfærdighed. Nu er jeg sikker på, at vi kan gøre Egedalsvænge til et forbillede for beboerdemokrati i Danmark

Birte Vestergaard, beboer i Egedalsvænge

Boligforening tager dom til efterretning

Det var beboeren Birte Vestergaard, der havde anlagt sagen mod boligforeningen, og hun agter at bruge dommen til at forbedre forholdene for beboerne i Egedalsvænge.

- Jeg er glad og lettet over, at der er retfærdighed. Nu er jeg sikker på, at vi kan gøre Egedalsvænge til et forbillede for beboerdemokrati i Danmark, siger hun til Frederiksborg Amts Avis.

Hos 3B tager man dommen til efterretning og siger, at man ikke er modstander af beboerdemokrati. Men man ville sikre, at beboerdemokratiet kunne fungere, før Egedalsvænge skulle have en bestyrelse igen.

Massive problemer med indeklimaet

- Det har hele tiden været vores mål at få valgt en afdelingsbestyrelse i Egedalsvænge. På den måde ændrer dommen ikke noget. Nu skal beboerne vælge en afdelingsbestyrelse, der kan skabe god ro og trivsel for alle beboere i Egedalsvænge, siger Steffen Morild, der er formand for 3Bs organisationsbestyrelse.

Det er ikke kun beboerdemokratiet, der har haltet i Egedalsvænge. Beboerne i Egedalsvænge har på det seneste også været ramt af en række sygdomme, der er affødt af bebyggelsens indeklima, som blev forværret efter en renovering i 2014. I den situatiuon ville det normalt være afdelingbestyrelsen, der havde dialogen med boligforeningen. 

Se vores seneste indslag om problemerne i Egedalsvænge: 

Hele aftenen har beboere i Egedalsvænge i Kokkedal siddet i møde. Mange mener, de er blevet syge af ventilationssystemet, og her til aften kom Teknologisk Institut med resultatet af deres undersøgelse.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik