Efterlysning: 17 Lotto-millioner mangler ejermand

En Lotto-vinder i Nordsjælland ved endnu ikke, at han eller hun har vundet 17 millioner kroner.

En usædvanlig heldig mand eller kvinde står til at få sig en førsteklasses overraskelse.

Da Lotto-tallene blev udtrukket lørdag aften, var der nemlig en vinder i Halsnæs Kommune, oplyser Danske Spil.

Mandag eftermiddag har Danske Spil endnu ikke fået kontakt til vinderen. 

- Kuponen er købt over et PLUS abonnement, og vi har endnu ikke hørt fra den heldige vinder, siger Thea Gade-Rasmussen, der er kommunikationsrådgiver hos Danske Spil, til TV 2 Lorry.

Lotto-spillere, der har et PLUS abonnement, får automatisk fornyet deres Lotto-kuponer online. 

- Det kører over PBS, og vi kan se, hvem abonnementet tilhører. Det fungerer ligesom alle andre abonnementer, siger Thea Gade-Rasmussen til TV 2 Lorry. 

Hun fortæller, at der er cirka 200.000 PLUS-abonnenter i Danmark, og at de til sammen har cirka 230.000 abonnementer, fordi nogle kunder har flere end ét abonnement.

Når Danske Spil på et tidspunkt får kontakt til den nye mangemillionær, kan han eller hun se frem til at få tilbudt økonomisk rådgivning.

Det er ikke unormalt, at der går et par dage fra tallene trækkes, til den nye millonær henvender sig, oplyser Danske Spil.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik