Drab på højgravid: Vidne hørte skrig og så mand løbe væk

Politiet leder efter en mand, der er set løbe fra Elverparken, hvor en 32-årig gravid kvinde blev dræbt fredag.

Københavns Vestegns Politi leder efter en mand, der er set omkring en park i Herlev, hvor en 32-årig synligt gravid kvinde fredag aften blev fundet dræbt af knivstik.

- En 28-30-årig mand, 180 centimeter høj, spinkel, tynd af bygning med et markeret ansigt, iført mørke sko, mørke bukser og mørk jakke med en hætte, som er trukket op over en kasket, siger politikommissær Hans Christian Tonnesen i håb om, at nogen kan genkende beskrivelsen.

Se mere fra LocalEyes her

Et vidne har set manden komme ud fra Elverparken, kort tid efter hun hørte to høje skrig.

Da manden kommer ud af parken og møder det kvindelige vidne, hæver han hænderne som en afværgende gestus og løber så tilbage ind i parken igen.

quote Vi har snakket med mange i hendes omgangskreds, og der er ikke kommet noget frem, som vi kan bruge til noget

Hans Christian Tonnesen, politikommissær

- Ham har vi ikke identificeret ud af de vidner, vi har talt med. Derfor vil vi selvfølgelig gerne tale med ham. Det er selvfølgelig ikke uinteressant, at den her kvinde hører to skrig, umiddelbart før hun møder ham, og han løber ind i parken igen, siger Hans Christian Tonnesen.

Den 32-årige kvinde blev fundet cirka klokken 19.15 af en tilfældigt forbipasserende i parken fredag aften.

Kort efter blev hun og barnet erklæret død af en akutlæge

Den foreløbige efterforskning peger på, at hun befandt sig i Elverparken i Herlev for at lufte hund - en golden retriever.

Hun var klædt i olivengrønt regntøj og blå gummistøvler.

Politiet var fredag aften massivt til stede i parken, hvor der er foretaget tekniske undersøgelser.

Siden fredag aften har de også talt med faren til det ufødte barn.

- Ham har vi også talt med, det har ikke givet noget. Vi har snakket med mange i hendes omgangskreds, og der er ikke kommet noget frem, som vi kan bruge til noget, siger Hans Christian Tonnesen.

Der er altså endnu ikke et kendt motiv for drabet på kvinden.

Københavns Vestegns Politi opfordrer fortsat folk, der har været i Elverparken omkring klokken 19 fredag aften til at kontakte politiet på telefon 43 86 14 48.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik