Dømt: Bevæbnet 17-årig solgte hash til skolebørn

17-årig fik dom på 30 dages betinget fængsel af retten i Helsingør

Han er 17 år gammel og var bevæbnet med et slagvåben - en såkaldt totenschlæger. Han havde 71 gram hash i lommerne. Og han forsøgte at sælge det til børn og unge foran Ungdsomsskolen i Hornbæk. Nu har han fået 30 dages betinget fængsel. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Politiet pågreb den dengang 16-årige mand sidste efterår foran ungdomsskolen - og fundet af hash og slagvåbnet har altså ført til en dom, hvoraf det fremgår at de 71 gram hash var tiltænkt videresalg.

Den 17-årige etnisk danske mand erkendte sig ifølge Frederiksborg Amts Avis skyldig og i samme forbindelse erkendte han sig også skyldig i en række andre forhold - kørsel uden kørekort, kokainbesiddelse og våbenbesiddelse (en foldekniv).

Ud over de 30 dages betinget fængsel skal han betale en bøde og indgå i et samarbejde med kommunens sociale forvaltning.

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik