Død mand fundet i Roskilde Fjord

Roskilde Fjord Foto: Asger Ladefoged / Scanpix

En hundelufter gjorde sig i formiddags noget af et fund ved Roskilde Fjord. I vandkanten lå en død mand, som politiet nu er igang med at identificere.

Politiet kan endnu ikke slå fast, hvem den pågældende person er, som i formiddags blev vundet livløs i vandkanten ved Frederiksborgvej i Roskilde Fjord.

- Vi er igang med at undersøge dernede, men umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at der ligger en kriminel handling bag.

Carsten Andersen, Kommunkationsansvarlig, Midt- og Vestsjællands Politi

Kl. 1025 fik politiet meddelelse om, at der i strandkanten ved Frederiksborgvej ved Baldersvej lå en mand i vandet. Pgl. var død og havde umiddelbart ligget i vandet et stykke tid.

- Vi er igang med at undersøge dernede, men umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at der ligger en kriminel handling bag, siger kommunkationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi, Carsten Andersen til TV 2 Lorry.

Ifølge politiet tyder de første oplysninger på, at der er tale om en midaldrende mand. De kender dog endnu ikke mandens identitet, og er i øjeblikket i færd med at finde ud af, om der er efterlyst en mand, der kan passe på signalementet.

Læs også Død kvinde i mose identificeret

- Vi ved ikke, hvem manden er. Men det tyder på, at han har ligget i vandet i et stykke tid. Det foregår forholdsvist fredeligt dernede lige nu, og vores retsmidicinere er igang med at undersøge sagen.