26-årig varetægtsfængsles for skud mod politimand

Onsdag morgen fremstilles den 26-årige formodede gerningsmand til et politiskyderi i grundlovsforhør. Han bliver varetægtsfængslet i fire uger.

Den 26-årige mand, der er sigtet for at skyde en politimand i hovedet foran Albertslund Politistation, varetægtsfængsles i fire uger. 

Det afgjorde Retten i Glostrup onsdag morgen. Han er sigtet for forsøg på manddrab på den 43-årige betjent.

Han skal derudover mentalundersøges, afgjorde dommeren. Den sigtede er tidligere blevet mentalundersøgt. Dengang blev det afgjort, at manden ikke sindssyg, men led af en "personlighedsforstyrrelse af paranoid type".

Det skriver TV 2. 

Den 26-årige nægter sig skyldig. 

Har længe talt om at skyde en betjent

I retten kom det frem, at den 26-årige har fortalt sin mor, at han i en måneds tid har haft lyst til at skyde en betjent, skriver TV 2. 

Den sigtedes mor forklarer derudover, at den 26-årige var sur på systemet, men hun troede, at det var tomme trusler, det skriver TV 2's reporter, Janni Pedersen, på Twitter. 

Betjent er stadig i livsfare

Den 43-årige betjent er stadig i livsfare, selvom Københavns Vestegns Politi først meldte ud, at hans tilstand var stabil. 

Anklageren fortalte i retten, at det ikke har været muligt at operere projektilfragmenter ud af den skudsårede betjents hjerne. 

Derudover kom det frem, at de to politifolk overværede deres kollega blive skudt i hovedet på 15 til 20 meters afstand.

TV 2 Lorry følger sagen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik