De vandt konkurrencen om årets bedste juleudsmykning

02:11

Seerne har kåret årets juleudsmykning.

Gevinsten var en havenisse. Og heldigvis fik vinderne fra Frederikssund en, de ikke havde i forvejen.

I Frederikssund bor Mona Juel Sørensen og Johnny Sørensen. 

Ikke i et hvilket som helst hus. Men i det hus, som TV 2 Lorrys seere har kåret som det bedst juleudsmykkede hus.

29 procent af stemmerne gik til huset i Frederikssund.

Det var John Rahbek, vært på TV 2 Lorry, som fredag overrakte præmien, en havenisse.

- Den har vi slet ikke i samlingen, lød det fra Mona Juel Sørensen.

Mona Juel Sørensen må siges at have et vist overblik, når man ser på antallet af nisser, der i forvejen står i parrets forhave. 

00:46

TV 2 Lorry fredag - kravlenisser på Herlev Hospital med pakker til børnene

Luk video

Johnny Sørensen fortæller, at det er femte år, de har juleudsmykket huset.

- Det er for at børnene skal have noget at kigge på. Mona passer jo børn til daglig, forklarer han.

Nu har de så en havenisse mere at kigge på.