Dansk erhverv: Bilfri middelalderby dræber erhvervslivet

Dansk Erhverv advarer mod en udvikling, hvor bliver stadig sværere at være bilist i København. Det kan ende med at tage livet af bymidten.

I Dansk Erhverv ser man sort på fremtiden for København som en levende by, hvis adgangen til byen bliver for restriktiv for biler.

En undersøgelse foretaget af Kanter Gallup for Berlingske viser ellers, at et flertal af københavnerne ønsker flere investeringer for den tohjulede trafik fremfor den firehjulede.

quote Vi risikerer en ond cirkel, hvor butikker vil begynde at lukke, og livet lige så stille vil begynde at forsvinde fra København.

Jesper Høje Stenbæk, Fagchef, Transport og Infrastruktur, Dansk Erhverv

- Vi risikerer en ond cirkel, hvor butikker vil begynde at lukke, og livet lige så stille vil begynde at forsvinde fra København siger Jesper Høje Stenbæk, der er fagchef for Transport og Infrastruktur i Dansk Erhverv.

Den kollektive trafik er stadig ikke tilstrækkeligt udbygget til opfylde behovet for pendlere til København mener Dansk Erhverv, men hvis fremkommeligheden for biler formindskes yderligere risikerer man, at byen mister sit erhvervsliv, som andre byer ifølge Dansk Erhverv har oplevet det.

- Der er stadigvæk et behov for i København, at folk kommer ind udefra. Så kan man selvfølgelig bare sige, at de kan tage kollektiv trafik siger Jesper Høje Stenbæk og tilføjer et stort men:

quote Der er stadigvæk et behov for i København, at folk kommer ind udefra.

Jesper Høje Stenbæk, Fagchef, Transport og Infrastruktur, Dansk Erhverv

- Men hvis det nu for en familie koster en halv time hver vej ekstra i transporttid, så kan man simpelthen ikke byde dem at skulle bruge en time ekstra i samlet transporttid for at tage offentlig transport, siger han.

Der er i dag 120.000 indregistrerede biler i Københavns Kommune. Og siden 2010 er der kommet 16.000 flere biler til byen.

 Alligevel siger et flertal af københavnerne, at de vil have forbedringer for cyklisterne  - også selv om det måtte gå ud over forholdende for bilerne.

- Den undersøgelse, der har været, har spurgt københavnerne, men vi skal også tænke på pendlerne. Det er dem, der kommer ind til København. Det er rigtigt mange mennesker. De skal også have mulighed for at komme ind, siger Jesper Høje Stenbæk.  


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik