Dansk Bank overvejer at få hovedsæde på Postgrunden

Banken rykker muligvis ind i et byggeri i Bernstorffsgade, som naboerne frygter vil skabe en "lukket enklave".

Danske Bank rykker muligvis ind i det kæmpe byggeri,  der er planer om at bygge på den gamle postgrund lige over for Hovedbanegården i København.

Danske Bank solgte for nylig sit hovedsæde i København og bor lige nu på fem forskellige adresser. 

Ifølge Jylland-Posten overvejer banken at leje sig ind i et nye kontordomicil ud mod Bernstorffsgade.  Over for avisen understreger Danske Banks pressechef dog, at intet er besluttet endnu.

Og først skal der altså lige bygges på Postgrunden.  Danica Pension, der i dag ejer grunden, arbejder på at få godkendt et 125.000 kvadratmeter stort byggeri med en række tårne. Det højeste er planlagt til at være 115 meter højt.

Men planerne falder ikke i god jord hos naboerne. De frygter blandt andet, at byggeriet vil skabe skygge.

Samtidig mener beboergruppen, at et forslag om en 170 meter lang og 40 meter høj domicilbygning mod Bernstorffsgade vil gøre "hele byggeriet til en lukket enklave".


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik