Cyklist dræbt i højresvingsulykke: Skiltet var ulovligt

En 38-årig døde i en højresvingulykke mandag morgen, selvom højresving ikke var tilladt på den pågældende vej. Et skilt var placeret ulovligt.

Sekunder før en 38-årig kvinde blev dræbt i en højresvingsulykke, passerede hun et skilt, der viste en pil mod højre med et stort kryds over sig.  

quote Det står klart og tydeligt i tilladelsen fra kommunen, som også er godkendt af politiet, at alle former for højresving er forbudt.

Miljøchef for Gladsaxe Kommune, Pia Vendelholt

Kort efter blev hun kørt ned af en lastbil, der netop drejede til højre. Kvinden mistede livet i ulykken. 

Det viser sig, at lastbilchaufføren har orienteret sig efter et skilt, som var ude af syne for den 38-årige cyklist, hvorpå der står "arbejdskørsel tilladt".

Men det skilt var ulovligt, oplyser miljøchef for Gladsaxe Kommune til Ekstra Bladet. 

- Det står klart og tydeligt i tilladelsen fra kommunen, som også er godkendt af politiet, at alle former for højresving er forbudt. Arbejdskørsel var heller ikke tilladt, siger Pia Vendelholt.

- Højresving er ikke tilladt, men hvis det var, skulle det stå på samme skilt, så cyklister har muligheden for at se det, siger hun.

 
 
Foto: alarm112danmark.dk

Ukendt person satte skiltet op

Gladsaxe Kommune ved ikke, hvordan skiltet med teksten "Arbejdskørsel tilladt" er havnet der. 

- Det er kun os og politiet, der kan give tilladelse til skiltningen, og det er ikke sket. I tilladelsen fra kommunen står der som sagt, at højresving er forbudt, siger miljøchef for Gladsaxe Kommune, Pia Vendeholt.

Københavns Vestegns Politi modtog kl. 07.44 anmeldelse om at en højresvingende lastbil havde ramte en kvindelig cyklist på 38 år i krydset Søborg Hovedgade og Maglegårds Allé.

Vidner til ulykken forsøgte straks førstehjælp, ligesom politi og redning hurtigt var på stedet, men kvinden blev erklæret død kl. 08.06 på uheldsstedet. 

Politi søger vidner

Chaufføren er dansk og var ikke påvirket af alkohol ved ulykken, ligesom en bilinspektør har været tilkaldt og har medvirket i forbindelse med de tekniske undersøgelser.

De pårørende er underrettet.

Københavns Vestegns Politi søger stadig vidner, som måtte have overværet ulykken. Du kan kontaktes os på 43861448.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik