For bare en måned siden blev tunnellerne til fjerde etape af den Københavske Metro, Cityringen, færdigboret, og selvom Cityringen først officielt åbner i 2019 burde der efterhånden være styr på den samlede pris for den nye 17-stations metrolinje.
Det er rigtigt uheldigt, at byggeriet bliver dyrere. Og det er samtidig bekymrende, at det har trukket ud i så lang tid at finde en løsning.
Men den økonomiske strid mellem Metroselskabet, der ejes af Købehavns Kommune, Frederiksberg Kommune og staten og den italienske hovedentreprenør, Copenhagen Metro Team, ser ud til at fortsætte.
Ifølge dokumenter, som Berlingske Business har set, så risikerer striden mellem de to parter at koste Metroselskabet, og dermed skatteyderne, knap en milliard kroner ekstra, selvom Metroselskabet i flere omgange har afvist, at der skulle være hold i kravet.
- Den aktuelle situation er, at Metroselkabet I/S har fremlagt et løsningsforslag til selskabets bestyrelse vedrørende erstatningskravet fra hovedentreprenøren, Copenhagen Metro Team (CMT), hvor den nødvendige finansiering kan håndteres af selskabets egen økonomi, skriver Overborgmester Frank Jensen i et brev d. 2 februar til Venstres spidskandidat i København, Cecilia Lonning-Skovgaard.
I september sidste år var vurderingen i en kvartalsrapport fra Metroselskabet også, at man ville afvise kravet om ekstraregningen fra CMT - men dokumenterne, som Berlingske Buisness har fået indsigt i, viser, at der i forhandlingerne har været snak om at betale 850 millarder kroner til Copenhagen Metro Team.
Den økonomiske strid bunder i, at der fra CMTs side har været et krav om udskrivning på op mod 30.000 ekstra ton stål og fem måneders ekstra arbejdstid for entreprenøren - som borgerne altså skal betale i form af en ekstra regning til Metroselskabet.
Nogen skal betale den ekstraregning, og nu må vi have afklaret, om det bliver Metroselskabet eller CMT.
- Det er rigtigt uheldigt, at byggeriet bliver dyrere. Og det er samtidig bekymrende, at det har trukket ud i så lang tid at finde en løsning. Hvis det er en ekstrabetaling, det krævede for at få arbejdet i gang og få styr på byggeriet, så har vi forståelse for, at det skal ordnes, siger Cecilia Lonning-Skovgaard, Venstre, til Berlingske.
- Pengene kommer ikke ned fra himlen. Det er skatteyderne i København og resten af Danmark, der betaler for det. Så jeg håber virkeligt, at vi har hegnet problemerne ind nu, siger hun.
Driftsdirektør i CMT Sigurd Nissen-Petersen ønsker ikke at udtale sig om sagen, men sagde til Berlingske Buisness tilbage i juni:
- Nogen skal betale den ekstraregning, og nu må vi have afklaret, om det bliver Metroselskabet eller CMT. Det vigtige er, at arbejdet fortsætter, og tvisten kører sideløbende. Vi mener, at vi har dokumenteret det her på fornuftig vis.
Metroselskabets kommunikationsdirektør Lise Hein oplyser, at selskabet er i tæt dialog med ejerkredsen, og at sagen behandles som fortrolig, hvorfor man heller ikke kan kommentere på oplysningerne fra dokumenterne.
Det samlede ekstrakrav fra CMT til Metroselskabet er siden december 2015 vokset fra 2,25 til 6,9 millarder kroner i skrivende stund.
