Caspar spiller JFK: "Virkeligheden overgår fantasien"

Efter 22 års skuespil får Caspar Phillipsson torsdag sit internationale gennembrud. Rollen er en drøm, men den har også kostet et sagsanlæg.

- Telefonen stod overhovedet ikke stille i flere dage. Jeg var kategorisk blevet bedt om ikke at udtale mig. I næsten 25 år havde jeg som dansk skuespiller prøvet at få pressen til at henvende sig, og da det så endelig skete, måtte jeg ikke snakke med dem.  

quote Jeg bliver 46 i morgen, og nu kommer det fuldstændig bag på mig.

Casper Phillipson 

Sådan beskriver skuespiller Casper Phillipson tiden efter, at han scorede rollen som selveste John F. Kennedy - den karismatiske amerikanske præsident, der blev skuddræbt i 1963 efter kun to år i Det Hvide Hus. 

Casper Phillipson er som snydt ud af næsen på John F. Kennedy, og han har bestemt ikke noget imod at blive sammenlignet med ham. 

Stor interesse i skørtejægeren JFK
Faktisk er han dybt fascineret af manden, der har været elsket af mennesker verden over, selvom han levede et til tider kontroversielt liv. 

- Han er så sammensat et menneske. Der var så mange modsætninger i den mand. På den ene side fuldstændig hengiven familiefar, på den anden side fuldstændig skruppelløs skørtejæger, som havde havde folk ansat til at bringe nye kvinder ind i Det Hvide Hus hver dag, når Jackie ikke var der, forklarer skuespilleren til TV 2 Lorry, og uddyber:

- Han udstrålede sundhed, styrke og ungdom, samtidig med at han gik med korset, fordi han simpelthen havde så dårlig en ryg og havde problemer med tarmene og fik steorider, fordi han havde en stofskiftesygdom. Han var proppet fuld af amfetamin.

Interview fra 12. januar 2017: Biografpremiere på 'Jackie'

Et sent folkeligt gennembrud
Casper Phillipson har været professionel skuespiller gennem mere end tyve år, og han har blandt andet spillet med i kendte teaterforestillinger som Les Misérables, Et juleventyr og West Side Story. 

Han har også haft flere mindre filmroller - blandt andet i Flammen & Citronen fra 2008 - og i januar 2017 er han aktuel i Jordens Søjler på Østre Glasværk.  

Men det er den nuværende amerikanske rolle, der endelig har fået de danske medier til at interessere sig for ham. 

Og det er en opmærksomhed, der er kommet bag på ham, men som han stræbt efter i årtier.  

- Som ung gymnasieelev havde helt klart set mig selv her. Så lærer man efterhånden, at det ikke er sådan, virkeligheden er. Jeg bliver 46 i morgen, og nu kommer det fuldstændig bag på mig. Jeg havde tænkt: "Det tog er kørt", så der er grund til at være taknemmelig. 

Københavnerteater lægger sag an 
Rollen er en drøm, der er blevet til virkelighed, men den har også kostet ham en sagsanlæg fra London Toast Theatre i København, og en regning på 116.000 kroner. 

Caspar Phillipson havde nemlig sagt ja til at spille med i Crazy Christmas Cabarat på teateret, men meldte sig syg. 

Under sygemeldingen spillede han rollen som John F. Kennedy, og dét fik teatret til at lægge sag an mod skuespilleren. 

Ifølge Danske Teaters Fællesorganisation er det et kendt problem i branchen, at skuespillere melder afbud til roller, de har takket ja til, men det er første gang, at en skuespiller er dømt for at bryde en kontrakt. 

Hvorvidt Caspar Phillipson har været så fristet af det internationale gennembrud, at han har brændt teateret uretmæssigt af, har han på nuværende tidspunkt ingen kommentarer til. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik