Brugbar ventetid på hospitalet: Du strikker mens lægen syr

På Hvidovre Hospital kan patienter og pårørende nu strikke sig gennem ventetiden - samtidig støtter de et godt formål.

På Ortopædkirugisk Afdeling på Hvidovre Hospital har de fundet en god måde at få patienter og pårørende til at fordrive ventetiden på. 

Opskriften lyder på et garnnøgle og to strikkepinde, og så kan patienter og pårørende ellers strikke sig gennem ventetiden - samtidig med at de støtter et godt formål. 

I Ambulatoriets venteområder ligger der nemlig strikketøj, som patienterne bliver opfordret til at strikke et par pinde på.

- Når jeg går gennem venteområdet, spørgerjeg altid, om der er nogen, der kan strikke. Patienterne har taget rigtigt godt imod strikketøjet, og vi kan også se, at det får dem til at sidde og snakke hyggeligt sammen, mens de strikker og venter, udtaler idekvinden bag, sygeplejerske Vibeke Nielsen.

En god måde at slå tiden ihjel
I de små to uger strikketøjet har ligget fremme, er der foreløbig blevet produceret  et stribet halstørklæde. Og to mere er godt på vej.

- Når vi kan fortælle patienterne, hvor længe de skal regne med at vente, så føles ventetiden ikke helt så lang, når de kan fordrive tiden med at strikke. Forleden havde vi en ældre dame, som skulle vente nogle timer på at blive hentet af en sygetransport, og hun var glad for at kunne sidde og strikke imens, fortæller afdelingssygeplejerske Helle Alslund.

En gratis omgang
Garnet, der bliver brugt, har afdelingen fået doneret, så indtli videre har det nye tiltag været en gratis omgang for afdelingen.

- Vi lever jo af det garn, der er blevet doneret, så hvis der sidder nogen derude med en masse garn, som de ikke ved, hvad de skal bruge til - så tager vi meget gerne imod det, udtaler Vibeke Nielsen.

Strikkesuccesen er da heller ikke gået ubemærket hen på hospitalet, og flere andre afdelinger har fået øjenene op for fordelene ved strikketøjet, fortæller Vibeke Nielsen.

- Medicinsk afdeling har allerede henvendt sig for at høre lidt nærmere om det, og jeg kan da godt forstille mig, at flere andre afdelinger kunne finde på at gøre os kunsten efter.

Når halstørklæderne er strikket færdig, sørger Vibeke Nielsen for, at de bliver vasket og pakket ned. Derefter bliver de doneret til hjemløse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik