Borgmester tjekkede byrødders mails: Jagt på sladrehank var lovlig

Borgmesteren tjekkede byrødders mail efter et læk til den lokale avis fra et lukket møde. Nu slår Datatilsynet fast, at undersøgelsen var lovlig.

Det var ikke ulovligt, da borgmesteren i Fredensborg  tjekkede, hvem byrødderne i kommunen havde skrevet mails til.

Mailsene blev kigget igennem, efter et medlem af byrådet delte informationer fra et lukket byrådsmøde med den lokale avis, Frederiksborg Amts Avis.

quote Jeg havde en forhåbning om, at det byrådsmedlem, der bevidst eller ubevidst havde trykket på den forkerte tast,  ville melde sig. Det er ikke sket.

Thomas Lykke Pedersen, Soc. Dem, borgmester i Fredensborg

Men nu har Datatilsynet kigget sagen igennem, og den er god nok: Borgmesteren var i sin gode ret til at sætte en undersøgelse i gang.

- Jeg er glad for, at Datatilsynet har givet administrationen medhold. Jeg mener ikke, at vi skal bruge så meget tid på denne slags sager. Så vi vil formentligt politianmelde næste gang, vi oplever sådan en sag, siger Thomas Lykke Pedersen, Soc. Dem.

Det er nye boller på suppen fra borgmesteren, der tidligere var fast besluttet på at holde det internt.

- Jeg havde en forhåbning om, at det byrådsmedlem, der bevidst eller ubevidst havde trykket på den forkerte tast,  ville melde sig. Det er ikke sket, så nu synes jeg ikke, vi skal bruge så meget energi på det i Fredensborg.

Byrådet skal beslutte, hvorvidt sagen skal anmeldes til politiet, eller hvorvidt man selv skal fortsætte undersøgelsen, på et økonomiudvalgsmøde mandag.

"Vi skal ikke lege politi og røvere"

De lækkede informationer drejede sig om et byggeri af et plejecenter ved Humlebæk.

Byggeriet blev forleden drøftet på det lukkede møde, men kort efter mødet kunne Frederiksborg Amts Avis fortælle, at projektets budget er skredet med 18 millioner.

quote Jeg synes ikke, vi skal lege politi og røvere i politik.

Henriette Brandt Pedersen, Enhedlisten i Fredensborg

Byråddet har været delt i sagen om lækket.

Lækket kan give kommunen problemer, hvis de vil skifte leverandører og dermed forhandle priser med en ny samarbejdspartner, mener de radikale.

Venstre har givet borgmesteren fuldmagt til at undersøge partiets medlemmer, mens Enhedslisten har været stærkt kritiske over for den interne undersøgelse. 

- Jeg synes ikke, vi skal lege politi og røvere i politik. I de alvorlige sager hvor det har konsekvenser for kommunens økonomi,  synes jeg, man bør involvere politiet, siger Henriette Brandt Pedersen, Enhedlisten i Fredensborg. 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik