Borgmester til kamp for historisk hus på Vesterbro

Borgmester går nu ind i sagen om en historisk bygning på Vesterbrogade i København.

Der skal stikkes en kæp i hjulet på planerne om at rive en historisk toetagers bygning på Vesterbrogade ned og erstatte den med et moderne lejlighedskompleks i fem etager.

Det mener Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, Enhedslisten, der vil udstede et såkaldt § 14-forbud mod nedrivningen af bygningen. Paragraffen gør det i første omgang muligt at udsætte, at huset bliver revet ned.

Hvis det står til Enhedslisten, skal der laves en lokalplan, der bevarer bygningen på Vesterbrogade 107.

- København må ikke blive for poleret og pæn. Byen skal have mere kant, og de forskellige bydele skal beholde deres egne særkender. Lader vi alle byens historiske bygninger forfalde for senere at rive dem ned, får vi en poleret, ensartet og kedelig by, siger Morten Kabell i en pressemeddelelse.

Mere end 300 københavnerne har indsendt protester til Københavns Kommune mod nedrivningen af den historiske bygning på Vesterbrogade 107. Det oplyser kommunens teknik- og miljøforvaltning.

Bygningen er sammen med slagtergårdene på Enghavevej nogle af de sidste tilbageværende af Vesterbros oprindelige bygninger fra slutningen af 1800-tallet.

Københavns Kommune skal inden længe skal tage stilling til en ombygning af det 150 år gamle byggeri på Vesterbrogade 107-C. Ejerne af ejendommen har nemlig søgt kommunen om tilladelse til at rive den gamle bygning ned.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik