Boom i jule-frivillige: - Vi er måske lidt bløde i det

Flere skifter julen i familiens lag ud med en jul til fordel for udsatte. En fodboldklub har på bare en uge stablet en jul for ensomme på benene.

Traditionelt fejres julen med den nærmeste familie, men i år ønsker flere at være der for samfundets svageste.

quote Vi er måske lidt bløde i det, men vi får en glæde i hjertet af at gøre noget for andre mennesker. Så hvorfor ikke arrangere juleaften for ensomme, når vi har overskuddet.

Mogens Mortensen, formand for Nivå-Kokkedal fodboldklub

Både Røde Kors Hovedstaden og foreningen EventyrJul, der holder jul for samfundets udsatte, oplever en stigning i antallet af frivillige, der ønsker at hjælpe til juleaften. 

Eventyr Jul har fået to gange så mange henvendelser som sidste år. 

Men det er ikke kun de store organisationer, der ønsker at hjælpe ved hjerternes fest. En fodboldklub i Nivå-Kokkedal har på bare en uge samlet 5.000 ud af de 12.000 kroner, som de har brug for for at holde jul for 50 ensomme. 

Der vil både være live-musik, gratis gaver til store og små og selvfølgelig klassisk julemad. 

- Vi er måske lidt bløde i det, men vi får en glæde i hjertet af at gøre noget for andre mennesker. Så hvorfor ikke arrangere juleaften for ensomme, når vi har overskuddet, siger formanden for fodboldklubben, Mogens Mortensen og fortsætter: 

- Vores håb er, at det her kan fungere som et opråb til andre foreninger om at hjælpe til. Jo flere vi er, jo flere kan vi gøre glade, siger han. 

Her kan du også hjælpe de svageste i julen

- Der afholdes  gratis jul på Cafe Freunde i Roskilde
- Mødrehjælpen samler ind til børnefamilier
- Ungdommens Røde Kors søger familier, der vil servere julemad på Nørrebro.

Hjælper du de svageste i julen, så skriv til os på web@tv2lorry.dk

 Frivillige stormer til, men de ensomme lader vente på sig

quote Vores håb er, at det her kan fungere som et opråb til andre foreninger om at hjælpe til. Jo flere vi er, jo flere kan vi gøre glade.

Mogens Mortensen, formand for Nivå-Kokkedal fodboldklub

Foreningen har fået en overvældende respons fra beboerne i lokalmiljøet, der ikke bare har delt og liket opslaget på Facebook, men mange har også tilbudt deres hjælp med madlavning og lignende. Eksempelvis har en privatperson tilbudt at lave risalamande til alle de 50 personer, der dukker op. 

Det eneste klubben næsten mangler er tilmeldinger. 

Lige nu har 10 personer tilmeldt sig arrangementet, men Mogens Mortensen er overbevist om, at klubben nok skal få flere tilmeldinger, jo tættere på julen kommer. 

Her kan du læse mere om Nivå-Kokkedals Fælles Jul

Her kan du se Nivå-Kokkedals frivillige korps reklamere for Fælles Jul: 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik