Jobcenter i Ballerup evakueret efter mail om bombe

Jobcenter i Ballerup kortvarigt evakueret på grund af bombetrussel.

Opdateret klokken 15.35...

Jobcenteret i Ballerup blev torsdag eftermiddag evakueret på grund af en bombetrussel.

Jobcenteret havde modtaget en mail om, at der skulle gå en bombe af klokken 14.35, oplyser Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry.

Derfor rykkede en indsatsleder og nogle patruljer afsted til jobcenteret på Baltorpvej 156 i Ballerup. 

Politiet undersøgte området med bombehunde, men hverken hunde eller betjente fandt noget mistænkeligt. 

Bombetruslen blev derfor afblæst, og klokken 15.20 var jobcenterets medarbejdere på plads i bygningen igen. 

Politiet vil nu prøve at finde ud af, hvem der har sendt mailen med bombetruslen. 

Politiet fik meldingen om bombetruslen klokken 14:03.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik