Børn cykler igen på kirkegård - fri for Nørrebro-cykelstier

Stine Bjerre Herdel er lettet over, at hendes børn igen må cykle igennem Assistens Kirkegården. Cykelstierne omkring er nemlig for farlige.

Et ophævet cykelforbud i Assistens Kirkegården i København er godt nyt for Nørrebro-forældre, der igen kan bruge kirkegårdens stier som en sikker skolevej.  

quote Pludselig kom der femten cyklister kørende mod min seks-årige datter, og de måtte alle bremse akut op. En kvinde røg ud på Nørrebrogade.

Nørrebro-beboere, Stine Bjerre Herdel

- Det er jo fantastisk. Vores to børn bruger cykelstierne i Assistens Kirkegården hver evigt eneste dag. Før ville jeg ikke sende min otte-årige datter ud at cykle alene. Nu er jeg tryg ved det, siger Nørrebro-beboeren Stine Bjerre Herdel. 

Hun har tidligere blandet sig i debatten om cykel-forbuddet med et Facebook-opslag, der blev delt næsten 200 gange. 

Her fortalte Stine Bjerre Herdel om en episode på Nørrebrogade lige uden for Assistens Kirkegården, hvor hendes datter blev mejet ned af en  gruppe på 15 cyklister. 

KAMPEN OM CYKLERNE PÅ KIRKEGÅRDEN

For 16 år siden fik de første cykler lov til at trille gennem Assistens Kirkegården
For to et halvt år siden blev parken fredet – men det var fortsat tilladt at cykle på kirkegården.
I april gik Danmarks Naturfredningsforening til Fredningsnævnet og fik dem til at forbyde de mange cykler. 
Den 6. november besluttede Natur- og Miljøklagenævnet at ophæve forbuddet.

-Pludselig kom der femten cyklister kørende mod min seks-årige datter, og de måtte alle bremse akut op. En kvinde røg ud på Nørrebrogade. Hun slog sig så voldsomt, at hun måtte hentes med ambulance, siger hun og fortsætter: 

- Den episode betyder, at det hele tiden sidder i baghovedet. Min datter kan pludselig få 20 cyklister i nakken. Derfor er jeg rigtig glad for den stille og rolige cykelsti igennem kirkegården, siger hun. 

- I kan jo bare gå

Der ligger fire skoler i området omkring Assistens Kirkegården, og ifølge Stine Bjerre Herdel bruger de fleste børn ivrigt stierne som skolevej. 

quote Assistens Kirkegården er både en park, en kirkegård - og en skolevej.

Stine Bjerre Herdel

- Jeg er glad for, at man med beslutningen har anerkendt, at vi bor i en storby, hvor et område har flere forskellige funktioner. Assistens Kirkegården er både en park, en kirkegård - og en skolevej, siger hun. 

Når folk spørger hende, hvorfor hun ikke bare kan gå, når hun følger sine børn til skole, er svaret klart: Travlhed.

- Realistisk set - hvor mange børnefamilier har lige et kvarter ekstra om morgenen? De fleste nyder altså ikke livet stille og roligt mellem 7.30 og 8.00. 

Her ser du en video, som Stine Bjerre Herdel har optaget fra Nørrebrogade, hvor cyklerne kører både tæt og hurtigt. 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik