Benedikte Utzon i Højesteret for at kunne bruge sit navn

En konkurs medførte, at Benedikte Utzon ikke må anvende sit eget navn, når hun designer tøj. Siden har hun kæmpet for at få den ret tilbage.

Retten til at bruge sit eget navn er blevet en sag for Højesteret.

En sag, som begynder tirsdag morgen klokken ni.

Det er designeren Benedikte Utzon, som kæmper kampen. Hun mistede ikke bare sit firma, da hun i 2012 gik konkurs.

Et andet firma, Topbrands, købte dengang hendes varemærke , og det betyder, at firmaet nu har eneretten til at designe tøj i Benedikte Utzons navn.

Efter konkursen skabte Benedikte Utzon firmaet Est 1995. Men fordi hun i nakken af tøjet skrev "Benedikte Utzon Wardrobe", lagde ejeren af Topbrands, Lasse Skaarup, sag an mod hende.

En sag, som hun tabte i Sø- og Handelsretten. 

I dag starter så slaget i Højesteret. Benedikte Utzons allersidste chance for at genvinde retten til sit navn.

Efter konkursen blev Benedikte Utzon tilbudt at købe retten til sit brand. Men hun kunne på det tidspunkt ikke rejse 20.000 kroner.

I dag føler hun sig magtesløs. På sin sin Facebookside skriver hun blandt andet:

quote Jeg er bange. Ked af det. Sårbar. Føler mig svag. Det er jo mit fødenavn, der er på spil. Min identitet.

Benedikte Utzon

"Er det ok, at et andet menneske føler sig krænket, fordi jer bruger mit fødenavn og siger, at det er det jeg hedder. For det gør jeg jo. Det er det min mor og far har givet mig, da jeg blev født, jeg hedder ikke andet! Men det vil han ikke have, fordi han har købt det for 20-30.000 kr ud af et konkursbo? Så nu er det hans, og jeg må ikke hedde mit navn... I følge ham, krænker jeg hans navn. Det er den situation jeg står i lige nu. Jeg er bange. Ked af det. Sårbar. Føler mig svag. Det er jo mit fødenavn der er på spil. Min identitet."

TV 2 Lorry den 16. februar 2016

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik