Hedemarken i Albertslund var en gang en del af regeringens ghettoliste. Men ikke længere.
Når der sker noget for alle aldersgrupper, så tror jeg også, det holder folk sammen.
- Jeg har aldrig set det som en ghetto, men jeg ved godt, det ses sådan, fortæller Susan Fog, der bor i bebyggelsen.
Hun er initiativtager til en tøj- og bogcafé for beboerne, og hun bruger selv mange af områdets fællesaktiviteter som fællesspisning, værksteder og bankospil.
Susan Fog undrer sig over konklusionen i en ny rapport fra Kraks Fond Byforskning.
Rapporten slår fast, at trods en lang række ghettopakker og tocifrede milliardbeløb, så er der ikke sket meget med beboersammensætningen i de socialt belastede boligområder de sidste 30 år.
- Det vi ser er, at når man for eksempel har fået beskæftigelse eller en fast indkomst, så er der nogen mennesker, der overvejer, om ikke de skal flytte ind i et rækkehus, og så vælger de at flytte ud af områderne igen, siger Lars Pico Geerdsen, direktør i Kraks Fond Byforskning.
Kriterierne for at komme på ghettolisten er blandt andet, at beboerne har lav tilknytning til arbejdsmarkedet, lav indkomst og at en vis andel er kriminelle eller indvandrere og efterkommere.
Det er kriterier, som Hedemarken en gang opfyldt, men nu har arbejdet sig ud af.
De formår nemlig at holde fast på beboerne, også når det går dem godt.
- Når der sker noget for alle aldersgrupper, så tror jeg også, det holder folk sammen, og det er derfor, man bliver boende, siger Irene Kann, der er frivillig i Hedemarken.
