Ballerup-virksomhed laver millionaftale med kinesere

Virksomheden LiqTech får eneret på at sælge vandbehandlingssystemer til selskab i Kina.

Det kan godt betale sig at have de rette forbindelser, hvis man skal gøre en god forretning med kineserne. 

Det har man erfaret i Ballerup Kommune, hvor virksomheden Liqtech jubler over en investering på 27 millioner kroner og udsigter til et fast fremtidigt samarbejde med det kinesiske selskab Yonkers i millionbyen Wuxi. 

Liqtech er eksperter i rensning af luft og vand, og virksomheden får nu eneret på at sælge vandbehandlingssystemer til et fælles vandselskab i Kina. 

Ballerup Kommune har i fællesskab med Egedal Kommune og Frederikssund Kommune stiftet Bycirklen, der arbejder for at skaffe arbejdspladser til området ved blandt andet at udveksle erfaringer og viden inden for uddannelse, kultur, sundhed og miljø med kineserne.

Og aftalen mellem de to virksomheder blev da også underskrevet på Ballerup Rådhus.

- Vi er glade for, at vores tætte relation til Wuxi hjælper danske virksomheder på vej i Kina. I Kina har det stor betydning, at det politiske niveau bliver inddraget i forbindelse med virksomhedsaftaler, da det er en slags garant for, at virksomheden mener det seriøst, siger borgmester Jesper Würtzen i en pressemeddelelse. 

Hvis alt går efter planen, bliver der i Liqtechs afdeling i Ballerup brug for yderligere 40-50 ufaglærte produktionsmedarbejdere. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik