Av av av: Gonoré hærger Hovedstaden og Halsnæs

Både Bispebjerg og Gentofte Hospital melder om massiv stigning i gonoré.

Kønssygdommen gonoré spreder sig lige nu blandt københavnerne.

Både på Bispebjerg og Gentofte arbejder klinikkerne for kønssygdomme på højtryk i disse dage, skriver metroxpress.

På Gentofte Hospital fortæller overlæge Kristian Kofoed til metroxpress, at de har oplevet en stigning på cirka 250 procent i antallet af besøg på klinikken siden i sommer. 

Og på Bispebjerg Hospital er antallet af gonoré-tilfælde steget markant fra 285 tilfælde i 2012 til 679 tilfælde, i 2015, som er den seneste måling.

quote Rigtig mange unge tror, at hvis de foreslår deres partner at dyrke beskyttet sex, så signalerer de, at de selv har en kønssygdom.

Gabriela Rehfeld, leder af Ungdomsmodtagelsen i Halsnæs

Halsnæs ramt

De mærker også stigningen i Halsnæs Kommune.

- Rigtig mange unge tror, at hvis de foreslår deres partner at dyrke beskyttet sex, så signalerer de, at de selv har en kønssygdom, eller også er de bange for, at deres sexpartner føler sig beskyldt for at være smittet, siger Gabriela Rehfeld, leder af Ungdomsmodtagelsen i Halsnæs, til metroxpress.

Hun tester også selv de unge, og kan også mærke en stigning i antallet af gonorésmittede. 

Stigningen i gonoré gælder også i resten af landet, hvor gonorréen er vokset fra 689 smittede i 2012, til 2.788 tilfælde i 2015. 

 

- Det her er meget bekymrende. Vi er spændt til bristepunktet på kønssygdomklinikken. Udover at det beslaglægger vores ressourcer, udgør disse sygdomme en reel helbredstrussel for patienterne, siger Uffe Koppelhus, der er specialeansvarlig læge på klinikken for kønssygdomme i Aarhus til metroxpress.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik