Ansatte i fritidsordning: Området smadres af unge hashrygere

Ansatte i FFO Lyngholm starter hver morgen med at rydde op efter unge, der fester på legepladserne. Nu beder lederen forældre om at være opmærksomme.

I en fritidsordning i Farum kan de ansatte næsten hver morgen starte dagen med at legepladserne efter unge, der mødes der om aftenen.

FFO Lyngholm, der tæller Bakkehuset, Lærkehuset og Tivolihuset ved Lyngholmskolen, har nu reageret på de unges adfærd gennem FFO-lederen Janne Larsen.

Hun har skrevet et debatindlæg i Furesø Avis, hvori hun beskriver situationen for personalet og de mange børn, der hver dag benytter legepladserne i fritidsordningen.

- Vi har på FFO Lyngholm gennem et års tid oplevet, at vores legepladser bliver brugt som samlingssted for unge mennesker. Det er i og for sig ok, at de unge mennesker mødes på vores legepladser, hvis bare de kunne finde ud af at rydde op efter sig og behandle tingene ordentligt. Men det er der desværre mange, der ikke kan, beretter Janne Larsen i debatindlægget i Furesø Avis. 

Videre beskriver hun, hvordan joint- og cigaretskod, øl- og coladåser og pizzabakker er et hverdagssyn for personalet i FFO'en, ligesom der ofte er episoder hvor møbler, blomsterkrukker, legehuse og andet bliver udsat for hærværk.

- Vi bruger 10-15 minutter hver morgen op at rydde op efter aftenens hashrygning. Tid, der bliver taget fra børnene, fortæller lederen videre.

FFO'en har, ifølge lederen selv, tidligere forsøgt at råbe forskellige instanser op for at få hjælp til at løse problemet. Men tilsyneladende uden held.

Derfor opfordrer Janne Larsen nu forældre i området til at slå et smut forbi FFO'en efter mørkets frembrud.

- Man behøver ikke konfrontere eller gå i dialog med de unge, og vi håber selvfølgelig ikke, du ser dit barn eller ung blandt dem, der ryger hash. Men måske kender du en af de andre unge, hvor forældrene ville sætte pris på at blive informeret om, hvad deres barn/ung laver om aftenen, slutter Janne Larsen i debatindlægget til Furesø Avis.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik