Ambassadørens sidste arbejdsdag: Derfor er hovedstaden særlig

For første gang nogensinde var der afskedsreception for USA's ambassadør på Københavns Rådhus.

Mandag havde Rufus Gifford sidste dag på jobbet i Danmark. 

quote Vi tager hyggen med os overalt.

Rufus Gifford 

Når den kommende præsident Donald Trump indsættes fredag den 20. januar vil landets ambassadører nemlig blive udskiftet over hele verden. 

Og selvom det bliver godt med lidt ferie, så var det en bevæget mand, som tog afsked med danskerne og hovedstaden. 

Rufus Gifford er da også den første ambassadør, der afholder afskedsreception på Københavns Rådhus.

- Det er svært at toppe det her rum. Det er ikke kun det rum, vi blev gift i, men også det rum, hvor jeg har haft min sidste optræden som ambassadør, fortæller han til TV 2 Lorry. 

Det var overborgmester Frank Jensen, der viede Rufus Gifford og hans mand Stephen DeVincent tilbage i oktober 2015, og den danske hovedstad har en hel særlig plads i ambassadørens hjerte. 

- Folk er udenfor. De er i parker, og de er på cykel. Der er færre mennesker bag rattet i deres biler, og det elsker jeg, forklarer han. 

Ud over de gode minder er der desuden én bestemt ting, han vil tage med hjem i kufferten. 

Og det er den danske hygge. 

- Vi tager hyggen med os overalt. Og ikke kun i form af levende lys, og lignende ting. Jo, også det. Men det handler om at værdsætte øjeblikket, fortæller Rufus Gifford.

Rufus Gifford var både forbi overborgmester Frank Jensen og Dronningen på den sidste arbejdsdag.
Rufus Gifford var både forbi overborgmester Frank Jensen og Dronningen på den sidste arbejdsdag.
Foto: Keld Navntoft - Scanpix

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik