Aflyste tog udløser ikke kompensation til rejsende

Der er ingen hjælp at hente hos Transportministeren for de mange, der har lidt under aflyste tog på Nordvest- og Sydbanen.

De sjællandske togrejsende skal ikke regne med at få nogen kompensation for de mange aflyste tog, der har plaget passagererne på Nordvestbanen og Sydbanen siden slutningen af januar. Det skriver Sjællandske.

Baggrundsinformation

DSB trak alle 33 ME-lokomotiver ud af togdriften på Nordvestbanen (Kalundborg-Holbæk-København) og Sydbanen (København-Ringsted-Nykøbing F.) 26. januar. Det skete efter en rutinekontrol havde vist revner i to togs hjulaksler.

Bortset fra to daglige myldretidsafgange vil togene ifølge DSB igen køre normalt efter påske.

Kilde: sn.dk

Ifølge Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har DSB nemlig varslet de togrejsende om aflysningerne mindst 72 timer før de planlagte afgange, og så behøver DSB ifølge sin kontrakt med Transportministeriet ikke at udbetale kompensation til passagererne.

Det oplyser ministeren i et svar til socialdemokraten Kaare Dybvad, skriver sn.dk

Han fastlår desuden, at han hverken kan eller vil blande sig i sagen om de mange aflysninger.

- En kompensation til sjællandske togpendlere må nødvendigvis være et anliggende for DSB og ikke for mig som transport-, bygnings- og Boligminister, skriver ministeren. 

Politiker uenig

Kaare Dybvad mener ikke DSB's kontrakt forhindrer transportministeren i at gribe ind.

- Det er en politisk beslutning om man vil det eller ej. Da rejsekortet i sin tid ikke virkede, gik den daværende transportminister ud og sagde, at folk burde køre gratis. Og så kørte de rejsende med rejsekort gratis, siger Kaare Dybvad til Sjællandske.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik