555 personer sigtet i stor færdselsaktion på Vestegnen

Tirsdag gennemførte Københavns Vestegns Politi en stor færdselsaktion, hvor 555 personer blev sigtet på otte timer. Politikommissær: det er beskæmmende.

Københavns Vestegns Politi havde travlt på novembers første dag. Her gennemførte de nemlig 16 færdselsaktioner med fokus på hastighedsovertrædelser. 

quote Vi måtte fokusere alene på dem, som stod til klip i kortet. Det er virkelig beskæmmende. 

Steen Lyth, Politikommissær, Københavns Vestegns Politi

Og der var nok at lave. På de otte timer imellem klokken 11:00 og 19:00 blev der kontrolleret 17.673 passerende biler, og ud af disse blev 555 førere sigtet. 

- Der var så mange, der kørte for stærkt, at vi måtte fokusere alene på dem, som stod til klip i kortet. Vi satte simpelthen en grænse for at kunne følge med, så vi skrev kun dem der kørte over 143 km/t. Og det var ikke engang gode forhold at køre i, det var halvfedtet vejr, så de kunne ikke bremse. Det er virkelig beskæmmende. 

Sådan lyder ordene onsdag morgen til TV 2 Lorry fra en rystet Steen Lyth, politikommissær ved Københavns Vestegns Politi. 

Siden 1. oktober har Rådet for Sikker Trafik ført kampagnen Sænk Farten, men tilsyneladende er det ikke alle, der har taget budskabet til sig. Efter tirsdagens aktion står hele 84 personer til et klip i kørekortet. To får endda en betinget frakendelse af kortet. 

- Rådet for Sikker Trafik taler pænt til alle og prøver at få folk til at forstå, at det ikke er smart at køre for stærkt. Men deres argumenter virker kun på dem, der er modtagelige. Resten tager vi os af, for det hjælper ikke at tale pænt til alle mennesker. Mange kører ordentligt - ikke fordi det er en dårlig idé at køre for stærkt, men simpelthen fordi de er bange for at blive taget.

quote Vi skal ud og minde folk om, at det er dyrt at køre for stærkt. De skal føle smerten i pengepungen.

Steen Lyth, Politikommissær, Københavns Vestegns Politi

Hele uge 44 er der fokus på for høj fart. Det er et samarbejde mellem politiet og Rådet for Sikker Trafik, hvilket også betyder, at Steen Lyth og hans kolleger står klar med fartmålerne igen torsdag. 

- Vi skal ud og minde folk om, at det er dyrt at køre for stærkt. De skal føle smerten i pengepungen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik