Køkkenfarce på Kulturværftet

10. oktober 2010 blev Helsingørs nye varetegn Kulturværftet, med et budget på over 300 millioner kroner, indviet. Samme dag skulle dørene også være gået op til et ambitiøst café og spisehus, men nu seks måneder efter, står køkkenet stadig halvfærdigt hen. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Forsinkelsen koster hver eneste dag Kulturværftet tusindvis af kroner, og den udskudte åbning løber indtil videre op i langt mere end en halv million. Det fremgår af dokumenter, som Frederiksborg Amts Avis har søgt aktindsigt i.

De 580.000 dækker dog kun over manglende forpagtnings-afgifter og yderligere godtgørelse til forpagter. Derudover mister værftet også store indtægter på aflyste arrangementer.

Aktindsigten afslører også store uoverensstemmelser mellem køkkenleverandøren, forpagteren og Kulturværftets ledelse, og meget peger på, at sagen kan ende med erstatningskrav mod bygherrerådgiver såvel som køkkenleverandør.

Sagen har nu taget så alvorlig en drejning, at kommunaldirektør Bjarne Pedersen har påtaget sig ansvaret for køkkenet. Han vil ikke udtale sig nærmere, før han er kommet til bunds i sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik