Frygten for, at id-kontrollen af rejsende mellem Danmark og Sverige vil koste vækst, velstand og velfærd, er voldsomt overdrevet.
Det mener tænketanken Kraka ifølge Berlingske.
Både statsminister Lars Løkke Rasmussen og Københavns overborgmester, Frank Jensen, er kommet med dystre forudsigelser om konsekvensen af id-kontrollen, der blev indført den 4. januar.
Samtidig har justitsminister Søren Pind sagt, at den vil "smadre Øresundsregionen".
Men den påstand tilbagevises af Julie Hassing Nielsen, der er chefanalytiker i tænketanken Kraka.
Hun kan ikke få øje på, at kontrollen "smadrer" regionen, og så mener hun, at effekterne på arbejdsmarkedet er meget små.
- Så hvis man skal træffe beslutning om id-kontrol over Øresund, så er det i høj grad en beslutning, man skal træffe ud fra et politisk og humanitært synspunkt, og ud fra hvor mange flygtninge man får ind i landet, siger Julie Hassing Nielsen til Berlingske.
En af de mest omtalte negative konsekvenser er, at grænsekontrollen vil dæmpe antallet af pendlere mellem hovedstadsregionen og det sydlige Sverige.
- Bekymringen for, at man får skabt en barriere på arbejdsmarkedet, bør ikke veje særligt tungt, fortsætter Julie Hassing Nielsen.
I 2013 rejste næsten 16.000 mennesker dagligt over Øresund for at arbejde. Langt de fleste boede i Skåne og havde job på Sjælland.
Heraf benyttede 40 procent tog, andre 40 procent tog bilen, og de resterende 20 procent tog færgen mellem Helsingborg og Helsingør.
Indtil videre ser det ikke ud til, at der er tidstab for bil- og færgependlerne, mens togturen fra København til Malmø siden den 4. januar har været forlænget med cirka ti minutter.
DSB havde forudset et tidstab på helt op til 30 minutter.
Hvis den nuværende dansk-svenske kontrol spreder sig til resten af Europa, vil det dog hæmme arbejdskraftens fri bevægelighed, og virkningen af grænsekontrollen vil derfor blive større, påpeger Kraka.
- Så skal man være bekymret. Men som det står nu, skal man nok slå koldt vandt i blodet, siger Julie Hassing Nielsen til Berlingske.
