Furesø klar med millionbesparelser på skoler

Børne- og Skoleudvalget i Furesø Kommune meddelte her til aften, hvordan kommunen skal spare i alt otte millioner kroner på skoleområdet.

Ekstra besparelser på fire millioner kroner har bragt de samlede besparelser på skoleområdet op på otte millioner kroner.

Det blev mødt med store protester, da det kom frem for to uger siden. Efter en tænkepause er planen for besparelserne lagt, og de ekstra fire millioner skal især findes på specialundervisningen, men også på transport af elever, og så er dele af besparelserne lagt ud til skolerne selv.

- Det har ikke været en øvelse, nogen af os synes har været særlig morsom, men det har været nødvendigt for at få budgettet i balance for 2016, siger formanden for Børne- og Skoleudvalget i Furesø Kommune, Henrik Poulsen, til TV 2 Lorry.

Frustrationen er stor i skolebestyrelserne og blandt forældre.

- Man kan frygte at forældre i Furesø nu hellere vil fragte deres børn til andre kommuner, hvor tilbuddene er bedre, for det er et forringet skoletilbud, vi har her i Furesø efterhånden, siger Bettina Ugelvig Møller, der er næstformand i skolebestyrelsen på Lille Værløse Skole

- Jeg savner simpelt hen en mere grundlæggende værdibaseret diskussion i kommunen om, hvad det er, vi skal bruge pengene på, siger Charlotte Engel, der har et barn på Solvangsskolen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik