Ham her præsenteres snart som ny landstræner

Norske Åge Hareide præsenteres torsdag formiddag som ny landstræner i Parken i København.

Dansk Boldspil-Union (DBU) meddeler torsdag morgen, at man præsenterer en ny fodboldlandstræner i dag.

Der er indkaldt til et pressemøde torsdag formiddag klokken 11 i Parken i København.

- I inviteres hermed til pressemøde i Telia Parken i dag, torsdag den 10. december, klokken 11.00 med overskriften: Præsentation af ny landstræner, lyder det fra DBU.

DBU har lagt et billede ud på Twitter, hvor man kun kan se benene af en person i et par brune sko.

- Ham her er på vej til pressemøde i Parken, og han glæder sig, skriver DBU om manden på billedet.

Ifølge Ritzau vil 62-årige Åge Hareide blive præsenteret som dansk landstræner på en toårig kontrakt med mulighed for forlængelse i yderligere to år.

Åge Hareide er i lang tid blevet koblet sammen med jobbet, og han har selv bekræftet, at han var en af kandidaterne.

Nordmanden har for nylig sagt op som cheftræner i den svenske klub Malmö FF, som spillede sin sidste kamp i år tirsdag aften, hvor det blev til et ydmygende 0-8-nederlag ude til Real Madrid i Champions League.

Det er også blevet til flotte præstationer i Sverige. Åge Hareide har inden for de seneste to år ført Malmö FF til et svensk mesterskab og deltagelse i Champions League-gruppespillet to gange.

Tidligere i trænerkarrieren har Hareide også været med til at sikre Brøndby, Helsingborg og Rosenborg mesterskabet i henholdsvis Danmark, Sverige og Norge.

Opdatering: Åge Hareide blev torsdag formiddag formelt præsenteret som ny fodboldlandstræner for Danmark.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik