Bodil og Allan ødelagde mere end Gorm

Det ser ud som om, at vi er sluppet mere nådigt gennem stormen Gorm. Ødelæggelserne ser umiddelbart ikke ud til at være lige så omfattende som ved tidligere storme.

Med vindstød på 33,6 meter i sekundet i blandt andet Jægerspris havde stormen godt fat i Hovedstadsområdet, dog ser det ikke ud som om, at ødelæggelserne er lige så enorme som ved fx Bodil og Allan.

Det er det indtryk man har mandag eftermiddag hos både Falck og forsikringsselskaberne Alm. Brand og Tryg.

- Det er uden tvivl den mest ødelæggende storm, vi har haft, siden stormene Allan og Bodil. Men vi når ingenlunde op på det niveau af skader denne gang, siger skadedirektør Brian Wahl Olsen hos Alm. Brand til Ritzau.

Her har man omkring kl. 14 i dag noteret cirka 1.400 skader efter stormen. Ikke desto mindre tør han godt garantere, at omfanget ikke når Allans 24.000 eller Bodils 18.000 skader.

En lignende oplevelse har de i forsikringsselskabet Tryg.

- Vi forventer, at vi i Tryg er oppe på omkring de 2.500 sager, der er relateret til stormen, inden dagen er omme. Særligt Midtjylland og Nordsjælland lader til at være hårdt ramt, oplyser pressemedarbejder Susanne Lindhage til Ritzau.

Hos Tryg har man indtil videre kun set få større sager. Primært er der tale om tagskader, væltede træer og stilladser samt flyvende genstande.

- Vi ved dog af erfaring, at der vil komme flere henvendelser i løbet af de næste par dage. Derfor er det stadig for tidligt at sige noget om, hvor stort omfanget bliver. Men det bliver ikke lige så slemt, som da vi oplevede stormen Allan, lyder det fra Tryg.

Hos Falck har der også været travlt. Dog ikke på samme niveau som ved tidligere storme, siger pressemedarbejder Jesper Jakobsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik