Sådan gør du, hvis grene er knækket af i stormen
Større grene
Et træ forsøger altid at hele mindre sår af sig selv. Når store grene knækker af, kan det dog tage noget tid - typisk nogle år - inden træet får 'lappet' såret med nyt væv. Og det kræver også, at du hjælper det lidt på vej.
Det kan du gøre sådan:
- Skær såret rent med en skarp sav, så flosser fra bark og ved (den del af træet, der er inde bag barken) fjernes. Sav gerne så meget af, at barken når helt ud til det ved, som kom til syne, da grenen knækkede af. Det giver træet en bedre chance for at danne nyt sårhelingsvæv, også kaldet kallus.
- Hold løbende øje med sårhelingen.
- Skær det rådne ved af, hvis du opdager tegn på råd omkring såret.
- Bor evt. et mindre hul igennem veddet, hvis der er fordybninger ved såret, hvor vand kan samle sig. På den måde skaber du en kanal, hvor vandet kan løbe væk. Brug et almindeligt bor og sæt evt. et lille metalrør i hullet, så det ikke lukker sig igen.
- Følg nye skud omkring såret, og udvælg et eller flere, som du ønsker skal udgøre træets nye grene. Brug kun skud eller grene, som er sygdomsfrie, dvs. uden tegn på angreb af svampe- eller bakteriesygdomme. Er der grene i nærheden af et udvalgt skud, som kan udgøre en konkurrent til det, så skær dem af.
Nogle plantehandlere og planteskoler forhandler en form for sårbalsam, som kan smøres på træets sår. Mange eksperter betvivler balsammens evne til at hele såret. Den har dog den fordel, at den indeholder et svampemiddel, som forhindrer svampe i at inficere såret.
Mindre grene
Hvis mindre grene er knækket af på midten, kan du save et rent snit under det beskadigede punkt og lade resten af grenen blive. Sav snittet ved nærmeste grenvinkel.
For at få lavet et rent snit uden savtakker, ujævnheder og flosset bark og ved er det vigtigt at bruge en skarp sav. Husk også at skære snittet skråt og ikke vandret, ellers kan grenen suge fugt, hvilket øger risikoen for ødelæggende svampeangreb.
Hvis grene på buske og hække er beskadigede, fx fordi ting eller træer er væltet ned over dem, kan de beskæres, så de beskadigede områder fjernes.
Sådan gør du, hvis træer og buske er blevet lagt ned af stormen
Ligger træ eller busk på langs, kan de måske reddes, hvis ikke rødder eller stamme har taget for meget skade. Risikoen er, at ikke bare de rødder, som er revet op af jorden, er rykket over.
Også rødderne i jorden kan være trykket og bøjede.
Ifølge en tommelfingerregel er det forsøget værd at redde træet eller busken, hvis mindst halvdelen af rødderne rundt om stammen ikke er beskadigede,. Er der derimod tale om et træ med større diameter end 25-30 cm, som er væltet helt og ikke længere har kontakt med jorden, kan det ikke reddes.
Muligheden for at redde træet afhænger desuden af, hvilken træsort eller busk der er tale om. Nogle sorter er mere hårdføre end andre. Blandt de mest hårdføre er lind, pil og poppel, de fleste andre træsorter vil dog også være til at redde, med mindre skaderne er for omfattende.
Hvis du vil forsøge at redde et træ eller en busk, der er væltet i stormen, kan du gøre sådan:
- Grav hul i jorden, hvor rødderne er revet op, så du skaber plads til rødderne i jorden.
- Sav ødelagte rødder af med et lige snit over det sted, hvor de er knækket.
- Rejs træ eller busk forsigtigt op.
- Dæk rødderne med jord. En let sandet og velgødet jord har lettere ved at fylde hullerne mellem rødderne ud.
- Giv træ eller busk godt med vand.
- Lav en afstivning til træet. Det kan gøres på flere måder.
- Hamr en kraftig stok lodret ned i jorden, så den står fast, og forbind træet til stokken med fx et tov, så det holdes på plads.
- Hamr 3 stokke skråt ned i jorden, og bind træet fast til dem alle. Det giver den bedste stabilitet.
- Fastgør en stålwire til en mur eller lignende, og bind wiren om træet. Det er den bedste løsning, hvis der er tale om et stort træ. Placér altid et stykke kraftigt lærred eller et gammelt stykke gummidæk mellem wiren, tovet og træet, så der ikke kommer barkskader.
-Hold øje med træ eller busk de følgende uger og fyld mere jord ned mellem rødderne, hvis det synker sammen.
Denne artikel blev oprindelig publiceret på Bolius.dk
