Peter blev tvunget til at forære sin bil væk

En planlagt bil-byttehandel endte helt galt for en ung mand fra Helsinge. I forbindelse med bytteriet blev han truet til at udlevere sine bilnøgler. Og selv om han forgæves har forsøgt at melde bilen stjålet, har politiet intet foretaget sig.

Peter Sajith fra Helsinge har kun billederne tilbage af sin bil, en rød Peugeot 206.

- Det var ellers en meget fin bil, den var nysynet og kørte som den skulle, fortæller Peter Sajith til TV 2 Lorry.

Tilbage i oktober ønskede Peter Sajith at udskifte bilen med en mere benzinøkonomisk model, og via en Facebook-gruppe for køb og salg af biler aftalte han at bytte til en anden Peugoet.

Under prøveturen i Roskilde levede den nye Peugoet imidlertid langt fra op til forventningerne:

- Jeg nåede knapt at komme ud af indkørslen og rundt i rundskørslen, så ville den næsten ikke gasse op. Jeg holdt ind, og så gik den fuldstændig i stå og begyndte at ryge. Den ville simåelthen ikke noget.

Peter Sajith afviste at bytte. Modparten var af en anden opfattelse:

- Han mente, at jeg skulle give ham en ny starter, en ny bil, plus at han skulle have min bil.

Peter Sajith ringede til Midt- og Vestsjællands Politi. Men her var ingen hjælp at hente

Politiet siger, "vi kan ikke gøre noget. Du må give ham nøglerne, og så må I tage den i retten." Så sagde jeg, at jeg kunne ikke udlevere nøgler. Der var jo ikke lavet nogen købsaftale eller noget som helst.

Alligevel følte Peter Sajith sig truet til at udlevere nøglerne. Og alle forsøg på at få bilen tilbage har hidtil været forgæves.

På grund af den planlagte byttehandel havde Peter Sajith medbragt bilens originale papirer.

Og modparten har for længst omregistreret den lille røde Peugeot.

Jeg var nødt til at stoppe på min praktikplads på Søllerød Kro, hvor jeg var tjenerelev. Fordi manglen på bil. Det er jeg selvfølgelig dybt ked af.

TV 2 Lorry har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Midt- og Vestsjællands Politi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik