Coldplay i Parken udsolgt på 35 minutter

Coldplay-koncert i København blev lynhurtigt udsolgt. Der er dog arrangeret ekstrakoncert.

35 minutter. Så lang tid tog det, inden samtlige 45.000 tusinde billetter til Coldplay-koncerten i København den 5. juli blev udsolgt.

Billetterne blev sat til salg klokken 10.00 i dag, fredag. Klokken 10.35 blev der meldt udsolgt.

Prøvede du uden succes at få en billet, er løbet dog ikke kørt. Der er nemlig allerede blevet planlagt en ekstra koncert den 6.juli.

Billetsalget til ekstrakoncerten er nu i gang på BilletNet.dk. Billetterne koster fra 450 til 800 kroner.

Engelske Coldplay kommer til København i forbindelse med en verdensturne efter udgivelsen af bandets syvende album 'A Head Full of Dreams'.

Coldplay var senest på verdensturné i 2011-2012. Det var efter udgivelsen af albummet Mylo Xyloto, der blandt andet bød på hittet 'Every Teardrop Is a Waterfall'. Mylo Xyloto-turnéen blev set af mere end tre millioner mennesker.

Chris Martin og de andre gutter fra Coldplay undlod at tage på turné, da bandet i 2014 udgav pladen 'Ghost Stories'.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik