To anholdt for knivstikkeri i København

To personer er anholdt for et knivstikkeri, der blev begået midt i København, natten til fredag.

En mand er natten til fredag kommet til skade i et knivstikkeri, der foregik på den centrale Gothersgade i København. Det oplyser Københavns Politi, der har anholdt to formodede gerningsmænd.

Offeret for knivstikkeriet er uden for livsfare og blev efterfølgende bragt til undersøgelse på Rigshospitalet.

- Hvad det lige handler om, ved vi ikke endnu. Vi tror, det er et slagsmål, der har udviklet sig, men det er lige tidligt nok at sige endnu, fortæller Gunnar Nørager, central efterforskningsleder hos Københavns Politi, til Ritzau.

Anmeldelsen om knivstikkeriet kom ved 03-tiden, og tidligt fredag morgen er det stadig småt med oplysninger i sagen.

- Der er en masse løse ender, vi skal have stykket sammen, før vi kan sige noget endeligt, lyder det fra efterforskningslederen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik