Butiksejer får erstatning for metrogener

Mange har drejet nøglen om på grund af byggeriet, men nu får Allan Petersen der ejer tøjbutikkerne Invasion som den første erstatning.

3,2 millioner kroner - det får Allan Petersen i erstatning fordi han måtte lukke sin forreting. Etableringen af en metrotrappe lige ude foran hans butik betød at omsætningen styrtdykkede.

Allan Petersen er en lettet mand flere års kamp er slut:

- Det har været et langt hård og opslidende forløb - men det er end fornuftigt, siger han til TV2Lorry i dag.

Allan Petersen er ikke i tvivl om at etableringen af en metrotrappe lige ude foran hans butik på Frederiksborggade havde stor betydning for hans forretning. Hans indtjening faldt fra 900.000 om måneden til 300.000, da hans butik blev gemt væk bag afskærmninger til byggepladsen.

- Den ændrede sig fra den ene dag til den anden - vi blev en butik man ikke længere kunne finde, siger han

Invasion er langt fra den eneste butik, der har mærket, hvordan byggeriet af metrotrappen har kostet dyrt i form af nedgang i fortjenesten.

Allan Petersen fik erstatning efter at han indgik forlig med BaneDanmark. Og det at sagen aldrig kom for retten, kan få betydning for andre butikker, der måtte ønske at starte en sag om erstatning.

- Det har selvfølgelig en indflydelse for de andre, som skal føre de her sager, at der nu ikke ligger en dom, som de kan bruge, siger Patrizia Martinelli som er Advokat.

For Allan Petersen endte det altså godt, selvom han måtte lukke sin butik. Han vil dog gerne opfordrer andre butikker til at tage kampen op.

- Prøv at holde ud - som vi har gjort. Det er sejt. Det er det virkelig, siger han til TV 2 Lorry i dag


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik