Vækstpakke koster billige boliger i København

Regeringen vil fjerne kommunernes ret til at kræve almene boliger i nybyggeri. Københavns overborgmester Frank Jensen kalder det en katastrofe for hovedstaden.

Regeringen vil fjerne kommunernes mulighed for at kræve op til 25 procent almene boliger ved nybyggeri. Det er en del af det udspil til en vækstpakke, regeringen præsenterede i dag.

I København betyder udspillet, at knap 1.400 almene boliger er i fare for ikke at blive til noget. Det frustrerer overborgmester Frank Jensen.

- Så får vi en opsplittet by, hvor vi kun lave almene boliger, hvor vi har mange i forvejen. Det er ikke det København, vi ønsker, og det er ikke det København, jeg vil stå i spidsen for, siger Københavns overborgmester Frank Jensen (soc.dem.) til TV 2 Lorry.

Overborgmesteren er bekymret for, at byen ikke bliver blandet, men får rigmandsghettoer.

- Vi ønsker også en fornuftig boligsammensætning, men den her 25 procentregel blev indført i 2015, og jeg mener ikke, at dansk boligpolitik lå i ruiner frem til da. Jeg synes, det har fungeret fint, siger Venstres boligordfører, Britt Bager, til Ritzau.

I alt har Københavns kommune planer om at bygge 3.600 almene boliger på attraktive grunde de næste 10 år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik