Siden den 12. november har man skullet have pas med, når man kørte over Øresundsbroen, rejste med Øresundstoget eller tog færgen til Helsingborg.
I første omgang blev grænsekontrollen indført i ti dage. Nu meddeler den svenske statsminister, at grænsekontrollen bliver forlænget frem til den 11. december. Det sker på grund af frygten for terror.