Ved du hvor disse smykker stammer fra?

Nordsjællands Politi beder nu borgerne om hjælp til at finde ejerne af flere guldsmykker, der blev forsøgt solgt hos en guldsmed i Frederikssund.

De mange guldsmykker blev forsøgt solgt hos en guldsmed i Frederikssund, men guldsmeden fandt de indleverede smykker mistænkelige, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Personen, der forsøgte at sælge guldsmykkerne fortalte, at det var arvestykker fra dennes mor. De indgraverede navne passer dog ikke med personens familie.

Da Nordsjællands Politi ikke ved, hvor smykkerne eventuelt er stjålet fra, beder politiet nu borgerne om hjælp til at finde ejerne.

- Da smykkerne er ret spektakulære skulle der være en chance for, at nogen kan genkende smykkerne, siger Henrik Laugesen til Frederiksborg Amts Avis, der oplyser, at politiet har en mistanke om, at de kan stamme fra villaindbrud primært i omegnen af Hillerød.

Oplysninger i sagen kan gives til Nordsjællands Politi på 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik