Gilleleje ansøger om luksushotel i vandkanten

Et nyt stort hotelbyggeri med havudsigt, er nu et skridt nærmere virkeligheden. Projektet indstilles til regeringen som et af de 10 projekter, der gives tilladelse til i kystområder.

Spa, wellness og konferencefaciliteter bliver nogle af de ting, der tilbydes på hotelles, der har fået navnet New Nordic Coast Gilleleje. Det skriver Frederiksbrog Amts Avis i dag.

Hotelbyggeriet bliver nu indstillet til regeringen som et af de få 10 projekter, der kan få tilladelse i kystområder. 38 kommuner har indsendt ansøgninger til forskellige kystbyggerier, men der gives kun 10 tilladelser.

Forslag til vandsport og solnedgangstrappe

Flere kommuner i hovedstadsområdet har ansøgt regeringen om kystprojekter. Halsnæs kommune har ansøgt om vandsportsfaciliteter i Lynæs Havn, og Helsingør et forslag til forbindelsesruter mellem udsigtspunkter, caféer og en solnedgangstrappe i Hornbæk.

Det er Erhvervsstyrelsen, som indstiller kystprojekter til regeringen. Styrelsen skal først vurdere om projekterne lever op til de betingelser, regeringen har bestemt for forsøgsordningen. Fx om der bygges i sammenhæng med andre turistfaciliteter, og at byggeriet indpasses i områdernes arkitektur og natur.

LÆS OGSÅ: Regeringen: 10 særlige tilladelser til kystbyggerier

Gribskov Kommune fik at vide i går, at New Nordic Coast Gilleleje er indstillet, som et af de projekter, der kan gennemføres. Kommunen får svar i løbet af efteråret, om kysthotellet er blandt de 10 kystprojekter, der får tilladelse.

Gilleleje hovedby for den danske riviera

Hotelprojektet New Nordic Coast Gilleleje er udarbejdet som en opfølgning på en strategi udviklet af Visit Nordsjælland. Turistorganisationen mener, at Gilleleje har potentiale til at blive en hovedby for 'Den Danske Riviera,' der strækker sig over nordsjællandske og nordvestsjællandske strande fra Helsingør til Sjællands Odde.

Venstreborgmester Borgmester Kim Valentin siger til Frederiksborg Amts Avis, at projektet kan være med til at skabe vækst i hele Gribskov kommune. Han ser også positivt på mulighederne for at finde udviklingsselskaber og investorer, der vil gennemføre projektet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik