Truet museum: Dobbelt så mange besøgende

Besøgstallet på Jagt- og Skovbrugsmuseet er eksploderet, efter det blev offentliggjort, at museet skal flytte.

Onsdag var museet nærmest overfyldt pga. de ekstraordinært mange gæster, der havde valgt at tage en tur forbi og se samlingen.

- Den første weekend efter at det blev offentliggjort, fordoblede vi vores besøgstal i forhold til samme weekend sidste år, siger Jette Baagøe til Frederiksborg Amts Avis.

Det er især familier, der strømmer til museet. Ellers er det skoleklasser og institutioner, der er museets vanlige gæster.

Se også "Kampen for Jagt- og skovbrugsmuseet".

Selv om museet normalt har mange gæster i efterårsferien, var det altså nærmest overvældende i onsdags.

- Der er rigtigt mange, der kommer for at skrive under på den underskriftsindsamling, der ligger i cafe Sneppen, fortæller museumsdirektøren. Der er lige nu over 1.000 underskrifter, siger Jette Baagøe til Frederiksborg Amts Avis.

Der er hele to underskriftsamlinger til fordel for museet. Ulf Westmark har startet sin egen underskriftsindsamling op - og her er der 6.000 underskrifter.

- Det er et sted mine børn har haft utrolig glæde af, og det har nærmest været en ugentlig begivenhed at gå der over, siger han til Frederiksborg Amts Avis.

Hvis hans underskriftsindsamling når op på 10.000 underskrifter, vil Ulf Westmark invitere kulturminister Bertel Haarder, Venstre, på risengrød og debattere sagen med ham.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik