Med rene tagrender er du bedst rustet mod regn og rusk.
Så selvom kalenderen mange steder i Hovedstadsområdet siger efterårsferie, kan det være en god investering at trække i arbejdstøjet, bare en eftermiddag og få tagrenderne i topform.
Forsikringen dækker ikke stoppede tagrender
Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis du uheldet er ude, og du ikke fik renset dine tagrender inden da.
- Man skal være opmærksom på, at forsikringen typisk ikke dækker, hvis en vandskade skyldes, at tagrenderne er helt stoppet til eller afløb ikke virker efter hensigten, fortæller afdelingschef i GF Forsikring Jeannette Baess.
Hvis tagrender eller nedløbsrør er tilstoppede med blade, så vandet ikke kan løbe væk fra huset, og der efterfølgende opstår en vandskade, så dækker forsikringen ikke, forklarer Jeannette Baess.