Ekspert: Boligmarkedet er støvsuget

Der er meget få villaer og lejligheder til salg i hovedstadsområdet.

Mæglernes hylder er tømte, og boligmarkedet er støvsuget.

Omtrent sådan lyder det fra Boligsiden, der melder om et meget lille udbud af ejerlejligheder, rækkehuse og villaer i hovedstadsområdet lige nu.

- Vi skal tilbage til starten af 2010, før udbuddet af villaer og rækkehuse for alvor var lavere end i dag. I hovedstadsområdet er udbuddet af villaer og rækkehuse 13,2 procent lavere end for bare et år siden, siger Boligsidens kommunikationsdirektør Birgit Daetz.

En del forklaringen på det lille udbud skal findes i, at husene simpelthen bliver købt hurtigere.

- Der er ikke så mange huse at vælge imellem. Lige nu er liggetiden for et hus i hovedstaden cirka 4 måneder, og det er ganske lidt. Man skal være mere afklaret og mere klar til at slå til, når man kigger på hus, siger Birgit Daetz.

Husene sælges hurtigere, selvom priserne på villaer i hovedstadsområdet lige nu er knapt 9 procent højere end ved samme tid sidste år.

Salget af ejerlejligheder i Storkøbenhavn går decideret 'vanvittig stærkt', siger Birgit Daetz. Her får lejlighederne gennemsnitligt kun lov til at være til salg i 70 dage, før en køber springer til.

- Det er den øgede købelyst, der har støvsuget boligmarkedet i år. Mange har solgt deres lejlighed på grund af de høje priser, og flere har nok søgt mod villakvarterene, der ikke har kunnet følge med efterspørgslen, siger Birgit Daetz.

På landsplan ligger udbuddet af villaer og rækkehuse lige nu 7,2 procent lavere end i september 2014.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik