Benedikte Kiær om flygtninge-tilskud: Absurd

Helsingørs borgmester Benedikte Kiær er oppe i det røde felt over det tilskud, kommunen får til at tage imod flere flygtninge.

3,7 millioner kroner. Så mange penge modtager Helsingør i ekstra støtte til at tage imod de flere flygtninge, der kommer til kommunen næste år. Og det er et 'absurd' lavt beløb, mener Helsingørs konservative borgmester Benedikte Kiær, skriver Helsingør Dagblad.

- Det her beløb dækker slet ikke. Vi har langt større udgifter til disse flygtninge, siger Benedikte Kiær til Helsingør Dagblad.

Ifølge de nuværende kvoter vil Helsingør Kommune skulle modtage 144 flygtninge næste år. Det tal kan dog stige. Dertil kommer antallet af familiesammenførte, som også er uvist på nuværende tidspunkt.

Det er i en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, at de 325 millioner kroner er blevet fastlagt.

Pengene skal hjælpe kommunerne med håndteringen af de flere flygtninge, der er udsigt til i 2016 på grund af den internationale flygtningekrise.

Tilskuddet er delt i to. 125 millioner er øremærket et investeringstilskud, som skal udvide kapaciteten af boliger. 200 millioner kroner er et ekstraordinært integrationstilskud. Fordelt på de to puljer får kommunen 1,5 millioner kroner til boligformål, 2,2 millioner til integrationen, skriver Helsingør Dagblad.

- Det er absurd, at for eksempel København og andre af de såkaldte nul-kommuner, der ikke modtager flygtninge, modtager tilskud. Men Helsingør vil gøre alt for at få flygtningene integreret hurtigst muligt. Det er bedst for dem og bedst for kommunens økonomi, siger Benedikte Kiær til Helsingør Dagblad.

Københavns Kommune får 6,4 millioner kroner til integrationsarbejdet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik