Er din kommune en grisebasse?

Halsnæs er den kommune i hovedstadsområdet, hvor der genereres mest skrald pr. indbygger. Se i artiklen hvor din kommune placerer sig på skraldeskalaen.

Tal fra Miljøstyrelsens affaldsdatasystem viser store forskelle i mængden af produceret skrald blandt kommunerne i TV2 Lorrys sendeområde. Næsten 639 kilo skrald. Så meget affald har en gennemsnitlig borger i Halsnæs Kommune givet videre til skraldemanden i 2014.

Halsnæs Kommune indtager en sikker førsteplads. Til sammenligning ender Gribskov Kommune på andenpladsen med 584 kilo, og tredjepladsen er besat af Gladsaxe Kommune med 549 kilo.

Listens klare bundskraber er Stevns Kommune. Her formår det stevnske folk at producere 288 kilo skrald pr. indbygger.

Københavnerne tager skraldet med på ferie

Hos Halsnæs Forsyning, der varetager affaldsafhentning i Halsnæs Kommune, har de en forklaring på det høje tal.

- Når man ser specifikt på indbyggerne i Halsnæs Kommune, så tror jeg, at vi producerer nogenlunde lige så meget skrald som andre steder i Danmark. Vi har sådan ca. 8.000 sommerhuse, og det er langt de færreste, som er helårsregistrerede. Der er mange som kommer og besøger os, samt sommerhuse der lejes ud. Der produceres så også affald, der ikke kan hæftes på en person, da personen ikke fysisk bor her. Det tvinger altså tallene op, forklarer Jan H. Andersen, Direktør i Halsnæs Forsyning.

I Københavns Kommune er tallene for produceret skrald pr. indbygger nede på 398, mens store sommerhuskommuner som Gribskov, Frederikssund og Halsnæs alle er i toppen af skraldelisten.

- Man kan sige, at det skrald som københavnerne tilsyneladende ikke producerer, det producerer de så i stedet heroppe om sommeren. Jeg ved fra Frederikssund, hvor jeg selv er bosat, at der flytter folk om foråret i deres sommerhuse, og så pendler de simpelthen til København henover sommeren, slutter Jan H. Andersen.

Hvor meget skrald er der i din kommune?

Tallene stammer fra Miljøstyrelsens affaldsdatasystem og er tal for 2014. Tallene viser affaldsproduktionen i kilo pr. indbygger i de enkelte kommuner.

1. Halsnæs: 638,905

2. Gribskov: 584,215

3. Gladsaxe: 549,128

4. Køge: 545,728

5. Høje-Taastrup: 540,663

6. Frederikssund: 539,336

7. Furesø: 537,489

8. Roskilde: 525,38

9. Herlev: 516,192

10. Fredensborg: 510,834

11. Brøndby: 507,163

12. Greve: 496,273

13. Rødovre: 490,864

14. Gentofte: 483,064

15. Glostrup: 482,868

16. Egedal: 474,615

17. Hillerød: 469,877

18. Lyngby-Taarbæk: 464,291

19. Tårnby: 460,629

20. Dragør: 434,572

21. Frederiksberg: 433,983

22. Ishøj: 432,67

23. Lejre: 426,228

24. Rudersdal: 410,63

25. Helsingør: 406,372

26. Albertslund: 405,94

27. Ballerup: 404,032

28. København: 398,406

29. Allerød: 381,419

30. Hørsholm: 372,141

31. Hvidovre: 356,389

32. Solrød: 336,631

33. Vallensbæk: 319,896

34. Stevns: 288,442


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik