Flugtbilist har meldt sig selv

Den flugtbilist, som søndag aften stak af efter at have påkørt en cyklist i Roskilde, har nu meldt sig selv, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Opdateret klokken 17...

Cyklist blev ramt af sort Mercedes ud for tankstation ved Roskilde, men er nu uden for livsfare.

En mandlig cyklist var søndag aften i livsfare, efter at han blev ramt af en bil på Ringstedvej lige uden for Roskilde.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

- Klokken 20.33 får vi en melding om, at en cyklist er blevet påkørt. Han er kommet slemt til skade, og bilisten er undkørt, siger vagtchef Michael Hansen til Ritzau.

Cyklisten havde været inde på en tankstation for at købe nogle varer. Han blev ramt, da han kørte ud på Ringstedvej.

- Vi ved ikke, om han har overholdt sin vigepligt, for der er ikke nogen vidner. Men vi er optimistiske i forhold til at finde den person, der kørte bilen. Vi har gode tekniske spor, siger Michael Hansen til Ritzau.

Ud fra de tekniske spor kan politiet blandt andet fastslå, at bilen er en sort Mercedes E-klasse fra 2013.

Den forlod stedet i retning mod Ringsted efter påkørslen.

Cyklisten blev bragt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han først på natten til søndag var i livsfare.

- Hans tilstand er nu kritisk, men stabil. Det betyder, at han er uden for livsfare, siger Michael Hansen tidligt mandag morgen til Ritzau.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik