God opførsel bliver belønnet med sen kamp

Københavns Vestegns Politi er kommet med en klar besked til fodboldfans forud for søndagens kamp mellem Brøndby og FCK. Hvis tilskuerne opfører sig ordentligt, bliver den næste kamp en aftenkamp igen.

Af frygt for ballade har politiet valgt at fremrykke starttidspunktet for kampen på søndag mellem Brøndby og ærkerivalerne fra FC København.

Politiet vil have så mange timer som muligt i dagslys til at udføre sit arbejde, hvis der bliver ballade i forbindelse med kampen.

Københavns Vestegns Politi satte derfor klokken 15 som seneste starttidspunkt, og Divisionsforeningen efterkom ønsket og fremrykkede kampstart helt til klokken 13.

Nu siger politiet, at god opførsel bliver belønnet.

- Hvis kampen på søndag afvikles i samme gode ånd med ro og orden som i april, så vil politiet gerne komme fansene i møde og undlade at stille krav om at kampen i november flyttes. I så fald vil den kunne spilles som planlagt af Divisionsforeningen kl. 1800, siger politiinspektør Allan Nyring fra Københavns Vestegns Politi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik