Nyt krav i plejehjemssag: Bestyrelsen skal gå af

Bestyrelsen på det udskældte plejehjem Fælledgården på Østerbro skal gå af. Så kontant lyder meldingen i dag fra medlemmer af sundheds- og omsorgsudvalget.

Forholdene på Fælledgården har længe været så kritisable, at bestyrelsen frivilligt bør træde tilbage. Det mener medlem af Borgerrepræsentationen Michael Gatten (V).

- Jeg synes, der har været en pelerække af dårlige eksempler på, at man ikke varetager den omsorg og pleje, man bør leve op til. Det ansvar svigter man igen og igen, siger Michael Gatten (V).

Han får opbakning af næstformand i Østerbro Lokaludvalg Allan Marouf og medlem af sundheds- og omsorgsudvalget Allan Mylius Thomsen.

- I bedste fald må bestyrelsen leve op til deres ansvar, eller også må de finde nogle andre, siger medlem af Sundheds- og omsorgsudvalget Allan Mylius Thomsen, Enhedsl.

I forrige uge blev plejehjemslederen fritaget fra tjeneste, og TV 2 Lorry kunne fortælle om omfattende omsorgssvigt på Fælledgården - blandt andet beboere, der sad i tis og nattøj hele dage, blev fejlmedicineret og ikke fik mad eller væske.

Bestyrelsen selv rettede i den forbindelse kritik af normeringen. Men den køber Michael Gatten ikke.

- Normeringen er tilsvarende andre steder, og alligevel formår man at have langt ringere pleje, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik